Juletræsfest 26. november

Lørdag den 26. november 2022 lagde Lindegården atter de perfekte rammer til vores store og traditionsrige juletræsfest. Efter 2 års afsavn på grund af Corona var der en kæmpe stor tilslutning til arrangementet. Ca. 90 voksne og 60 børn deltog, så der var gang i den. Vi fik både danset om juletræet, spist en masse æbleskiver og blev underholdt af Jungle Jim og alle hans tøjdyr. Sidst men ikke mindst fik vi selvfølgelig fint besøg af julemanden, der havde gaver med til alle børn. Der var også gaver til de voksne via lodtrækning på indgangsbilletten.

Det var tre helt fantastisk hyggelige timer i godt selskab. Vi glæder os igen til næste år!