Historien om AKB

Rødder i Arbejderbevægelsen

Boligselskabet AKB, Arbejdernes Kooperative Byggeforening, har dybe rødder i den danske

AKB Lyngby

AKB Lyngby

arbejderbevægelse.

Selskabet opstod i perioden efter de voldsomme konfrontationer mellem arbejdere og arbejdsgivere i slutningen af forrige århundrede, der kulminerede i storlockouten i 1899.

Begivenhederne førte til det historiske septemberforlig i 1899 og blev begyndelsen til større tryghed i jobbet for arbejderne.

Men arbejderfamilierne havde en anden fjende husværterne. De kunne skalte og valte med lejerne, som de fandt det for godt.

Da der dengang ikke var noget, der hed arbejdsløshedsdagpenge eller bistandshjælp, var der heller ingen steder at hente hjælp til huslejen.

Arbejdsløshed resulterede derfor ofte i manglende huslejebetaling. Det var ikke ualmindeligt at se arbejderfamilier, der var sat på gaden, når huslejen ikke kunne betales til tiden.

Boligerne var kummerlige. der var oftest tale om spekulationsbyggeri, der udelukkende skulle sikre husejerne en god fortjeneste. Almindelig vedligeholdelse blev ofte forsømt, og mange boligområder udviklede sig hurtigt til slum.

Det var en boligpolitik, eller måske snarere mangel på boligpolitik, der vakte harme hos mange.

I begyndelsen af århundredet kunne man forudse en katastrofal mangel på boliger, samtidig med at samfundet var præget af stor arbejdsløshed.

Der manglede også arbejde i de kooperative virksomheder, som fagforeningerne omkring århundredeskiftet havde stiftet som ikke-profitskabende konkurrenter til de private virksomheder.

 

Stiftelsen af AKB

Ideen til stiftelsen af AKB kom imidlertid fra en person udenfor arbejderbevægelsen.

Overretssagfører Frits Ortmann, der var advokat for Frederiksholm Teglværk, fik ideen til, at arbejderbevægelsens egne virksomheder skulle bygge boliger til arbejderbefolkningen på teglværkets arealer sydvest for det daværende København.

Denne ide første til, at AKB i 1913 blev stiftet af en række kooperative virksomheder i byggefagene: murersvendenes, tømrersvendenes, og bygningssnedkernes aktieselskaber, samt smedens aktieselskab ” Aurora” og elektrikernes aktieselskab. ”Alliance”.

Byggeforeningens formål var, som det fremgik af foreningens første formålsparagraf: ”at opføre beboelsesejendomme for medlemmer af arbejderstanden på dertil egnede grunde.”

 

Gode og sunde kvalitetsboliger

Frederiksholmbyggeriet er et monument for den tids kvalitetsbyggeri og vakte både dengang og nu stor beundring både i Danmark og i udlandet.

Det var samtidig beundring og lovord om denne spekulationsfri indsats for at sikre arbejderbefolkningen sunde og gode boliger til en rimelig pris.

I arbejderbevægelsen var der imidlertid stor skepsis over huslejens størrelse. En toværelses lejlighed kom til at koste 28 kroner om måneden. Det var 8 kroner mere, end man skulle betale for en toværelses lejlighed på Vesterbro, som godt nok var mindre og dårligere.

Dengang var en normal ugeløn for en arbejder ca. 30 kr.

Alligevel blev der rift om boligerne. Det ene byggeri fulgte det andet, både på Frederiksholm og andre steder i København.

Helt naturligt blev gaderne i det nye kvarter på Frederiksholm opkaldt efter arbejderbevægelsens pionerer.

 

Voksende byggevirksomhed

Oprindeligt var AKBs byggeaktivitet begrænset til Københavns Kommune. Med det historiske Kanslergadeforlig i 1933 og den første boligbyggerilov i 1946 fik samfundet mere styr på boligpolitiken, og mulighederne for finansiering blev bedre.

I samme takt voksede AKB og bredte sig efterhånden til flere omegnskommuner i form af stiftelsen af nye AKB-selskaber i de kommuner, hvor AKB byggede boliger.

I dag består AKB af 10 selvstændige boligorganisationer i hovedstadsområdet.

 

Udvikling af beboerdemokrati

AKB var fra begyndelsen ledet af en bestyrelse udpeget af de kooperative firmaer, der havde stiftet byggeforeningen. Først i slutningen af 1950erne indførtes beboerråd med høringsret.

I starten af 1970erne indførtes afdelingsbestyrelser, men først i perioden fra 1984 til 1990 fik beboernes repræsentanter flertal i de lokale selskabers bestyrelse.

I 1994 blev den oprindelige garantikapital betalt tilbage til stifterne af AKB. De kooperative firmaer er dermed ikke længere medejere af AKB, der nu udelukkende ejes af beboerne i AKB.